Fru Nimb i Tivoli
Kammerråd Vilhelm Nimb og hans hustru, Louise (1842 – 1903) åbnede deres første restaurant i Tivolis Bazar i 1872. Fem år senere overtog de Tivoli-restauranten, Divan 2 som i daglig tale blev kaldt for Nimbs Veranda. Stilen var gennemført i Louise Nimbs ånd og stamgæsterne var bl.a. kongelige, politikere og forfattere, som alle nød maden og stemningen på stedet. Louise Nimb, også kendt som fru Nimb, drog omsorg for alle uanset status og stod ofte bag buffeten med sine to døtre, Serina og Henriette. Alle tre med hvide forklæder og venlige smil.
Fru Nimb, som også var kogebogsforfatter, var en pioner på den danske madscene og tilførte Tivoli nye tendenser fra det store internationale køkken. Familien rejste ofte til udlandet for at hente nye ideer til mad og til indretning af restauranten. Flere af hendes opskrifter præsenterede tidens internationale, franskinspirerede køkken og hun introducerede nye og eksotiske mad- og drikkevarer fra andre kulturer. Fru Nimb var eksempelvis den første til at servere rød oksefilet og tomater i Danmark.
På Divan 2 kunne gæsterne nyde en kop kaffe, spise hummer og smørrebrød med rejer eller andesteg eller gå ombord i den kolde buffet, som var pyntet med kniplingsduge, blomster og kobbertøj. Buffeten var ikke luksuriøs, men bestod af god og gedigen mad i smukke anretninger, så gæsterne kunne orientere sig, inden de bestilte retterne. Man kunne for eksempel få varm bouillon og varme krustader samt forskellige kolde retter og desserter. Og den altid nytænkende fru Nimb havde selv opfundet et apparat, som holdt tallerknerne varme på anretterbordet.
Nimbs smørrebrødseventyr
Det klassiske danske smørrebrød har udviklet sig fra at være en simpel skive brød med smør og lidt pålæg til en højtbelagt delikatesse omkring 1880'erne. Tivoli blev tidligt kendt som smørrebrødets højborg, og Havens restauranter har spillet en vigtig rolle i rejsen mod de højtbelagte tinder.
Nimb-familien var medvirkende til smørrebrødets udbredelse i både Danmark og i det store udland. I 1889 blev det danske smørrebrød præsenteret på Verdensudstillingen i Paris, hvor Tivolis restauratør Vilhelm Nimb fremførte sin madkunst på den danske cafe foran et internationalt publikum.
I Nimbs restaurant Divan 2, blev smørrebrødssedlen opfundet i begyndelsen af 1880’erne. Den skulle lette bestillingerne fra de mange gæster på deres populære restaurant. Smørrebrødssedlen blev derefter hurtigt udbredt til mange andre restauranter i København, hvor den stadig er flittigt brugt.
Fru Nimbs grønne køkken
Fru Nimb, introducerede de første grønne retter i Tivoli-restauranten Divan 2 allerede i 1894. Det skete i forbindelse med Tivolis Gartnerudstilling, hvor fru Nimb kreerede nye, lækre og opfindsomme vegetarmiddage til udstillingens besøgende. De grønne retter gjorde lykke blandt det store publikum.
En af menuerne bestod af champignonsuppe, spinat med æg og ristet brød, kartoffelkoteletter med tomatsauce, frugtomelet, ost og frisk frugt. Andre retter var kartoffelpuffer med agurkesalat, spinatbudding med croutoner, ærtesuppe med boller, kål med kastanjer og frugtpie med makron.
To år senere (i 1896), samme år som Dansk Vegetarforening blev stiftet, udgav fru Nimb vegetarkogebogen Anvendelse af grøntsager til vegetarianermiddage. Her havde hun samlet de menuer, som hun havde udviklet ved Tivolis Gartnerudstilling. Kogebogen beskrev også, hvordan man tilberedte grøntsager ved metoder som dampning eller ved brug af høkasse. Et vigtigt budskab fra den velansete restauratør var, at grøntsagerne ikke måtte overkoges - de skulle anrettes og serveres hele og faste.
Fru Nimb ønskede med kogebogen at udbrede kendskabet til og brugen af grøntsager i de danske køkkener. Det var også hende, der præsenterede danskerne for de første opskrifter med den dengang eksotiske grøntsag: tomat. Inspirationen til hendes banebrydende retter hentede hun i udlandet, særligt i Italien, Frankrig og Tyskland.
Søstrene Nimbs elegante Bazar-restaurant
Louise Nimb opdrog sine døtre Henriette (1863 – 1919) og Serina (1865 – 1939) til at deltage i forretningen. Det kom dem til gode, da de i 1909 flyttede over til den nye og elegante restaurant i den nyopførte Bazar-bygning. Henriette var kokken og Serina var oldfruen, der sørgede for at restauranten præsenterede sig elegant. Den nye restaurant blev, drevet i store træk som den gamle med kold buffet og alle de berømte Nimbske retter.
Søstrene Nimb overtog størstedelen af den nyopførte bygning - kun en bodega fra den tidligere Bazar, fik plads i den ene ende af bygningen. I stueetagen lå Nimbs store elegante restaurant og på førstesalen var festfløjen med to store festsale og fem mindre festværelser til selskaber. På overetagen havde søstrene Nimb også deres private lejlighed.
Da søstrene Nimb, omkring år 1912, valgte at trække sig tilbage til deres hus i Snedkersten, overtog deres unge, fjerne slægtning, Jules Nimb, ledelsen af Nimb-restauranten, og han flyttede op i det gamle hjem øverst i Bazar-bygningen. Jules Nimb var startet i kokkelære hos Louise Nimb i Tivoli og havde også være inspektør og køkkenchef på Divan 2. Da restaurant Nimb flyttede til Bazaren i 1909, blev han køkkenchef i den nye restaurant.
I 1920ere hold det unge festglade borgerskab til på Nimb, og i samme årti gjorde Statsradiofonien Nimb landskendt med live transmissioner af tidens dansemusik.
