Sublime gourmetoplevelser siden 2021
Det japanske Tårn
Nimb i Tivoli præsenterer igen i år et eksklusivt udvalg af verdens førende restauranter i Det japanske Tårn i Tivoli. Forvent gastronomi på højeste niveau, når en skiftende stjernerække af Michelin-kokke rykker ind med hver deres kulinariske særpræg, avancerede og legende teknikker samt de lækreste råvarer.
TRI: Tak for besøget
Siden april havde TRI fra Agger haft hjemme i Det japanske Tårn, hvor de inviterede gæster indenfor til en gastronomisk oplevelse forankret i det nordvestjyske kystlandskab. TRI bød på en menu inspireret af salt, vind og vild natur serveret med en præcision, der har imponerede og inspirerede.
Med råvarer fra Vesterhavet og Limfjorden, vilde urter og et kompromisløst håndværk leverede de en gastronomisk oplevelse, der forenede det enkle med det komplekse – og det lokale med det internationale.
Tak for nu – og på gensyn i Thy.

Maison Dali: Tak for besøget
Fra den 12. juni til den 12. juli havde den skotske stjernekok Tristin Farmer hjemme i Det japanske Tårn, hvor han inviterede gæster indenfor til en kulinarisk rejse med Maison Dali – et afslappet brasserie, der afspejlede hans personlige tilgang til gastronomi.
Med erfaring fra Michelin-restauranter i London, Dubai, Hongkong og Singapore serverede Tristin Farmer en menu, der forbandt det nordiske med det japanske og det klassiske med det moderne.
Tak for nu – og på gensyn et sted i verden.

Sublime madoplevelser
Siden foråret 2021 har Det japanske Tårn budt Tivolis gæster indenfor til sublime madoplevelser. Stjernekokke får Det japanske Tårn til at dufte af råvarer fra øverste hylde, når de for en stund rykker deres anerkendte restauranter ind i Tivoli.
Kun de ypperste restauranter på Michelin-niveau finder vej til Haven, så du kan smage gourmet fra alle fire verdenshjørner.